Systemer til automatiseret insulintilførsel (AID) justerer automatisk insulintilførslen og bidrager til at håndtere glukoseniveauerne, mindske hypoglykæmi og øge tiden i målområdet.
For at få så godt et glukoseresultat som muligt skal du have hjælp fra din behandler til at finde frem til startindstillingerne til Omnipod 5-systemet. Forskellige systemer fungerer på forskellige måder, og insulindoser, der fungerer for dig med din nuværende behandling, skal muligvis justeres, når du starter på Omnipod 5.
Hav disse tips i baghovedet, når du taler med din behandler om dine startindstillinger til Omnipod 5:
- Generelt bør ca. 40–50 % af din Totale Daglige Insulin være basalinsulin, og de resterende 50–60 % komme fra bolusdoser.
- For at finde din Totale Daglige Insulin med din nuværende behandling kan du kigge på historikken for insulintilførsel i pumpeindstillingerne eller lægge alle insulindoser fra en typisk dag med injektioner sammen.
- Inden du begynder med Omnipod 5 skal du tale med din behandler om, hvilke justeringer af dine basal- eller bolusindstillinger der kan være nødvendige.
Omnipod 5 er et system til automatiseret insulintilførsel, men det kræver stadig handlinger fra din side.
Husk:
- Tag bolusdoser til måltider og mellemmåltider, og korriger høje glukoseniveauer.
- Behandl lave glukoseniveauer på den måde, din behandler anbefaler.
- Hold styr på dine Pod-steder for eventuelle problemer med insulintilførslen eller optagelsen af insulin.
Med tiden vil Omnipod 5 tilpasse sig efter dit personlige insulinbehov, og processen er kun lige begyndt!