nordic-infucare-omnipod5-parts (3)

Omnipod® 5 Automated Insulin Delivery System

Omnipod 5-systemet er det første slangeløse Hybrid Closed Loop-system til personer med type 1-diabetes fra 2 år, og som bæres på kroppen og er integreret med førende sensorer på markedet. Insulets lancering er allerede i gang, og Omnipod 5 forventes tilgængelig for de fleste europæiske kunder i slutningen af 2024. 

Ved hjælp af en kompatibel sensor kan Omnipod 5-systemet løbende justere, korrigere og automatisk tilføre basalinsulin efter dine behov. Nordic Infucare ser frem til at kunne fortælle mere om de kompatible sensorer, som er tilgængelige i de nordiske lande. 

Insulet og Nordic Infucare forstår, at der er store forventninger til produkterne, og der kommer en bredere introduktion om lanceringen i Sverige, Danmark, Norge og Finland. 

3 enkle dele

Kontrolenhed + Pod + Sensor

nordic-infucare-omnipod5-products-DA

Poden, Dexcom G6 og FreeStyle Libre 2 Plus vises uden plasteret, som er nødvendigt for at sætte dem fast. Der kræves en særskilt ordination på sensoren. Sensorerne Dexcom G6 og FreeStyle Libre 2 Plus sælges separat.
nordicinfucare-omnipod5-controller-1

Omnipod 5 Kontrolenhed

Tag kontrol over systemet med Omnipod 5 Kontrolenhed. Overvåg og styr Poden med trådløs Bluetooth®-teknologi
nordicinfucare-pod-1

Poden

Slangeløs, bærbar og vandtæt**, har indbygget SmartAdjust™-teknologi, sidder direkte på kroppen og justerer insulintilførslen automatisk i op til 3 dage eller 72 timer.

nordicinfucare-omnipod5-sensor-1

Sensoren

Sender løbende glukoseværdier til Poden, så patienterne får realtidsdata † uden fingerprik†.

Der kræves en særskilt ordination på sensoren. Sensorerne Dexcom G6 og FreeStyle Libre 2 Plus sælges separat.

Sørger for alle justeringer, så du slipper for det.

Omnipod® 5 med SmartAdjust™-teknologien øger eller mindsker insulintilførslen eller sætter den på pause hvert femte minut ud fra dine individuelle behov. Det mindsker risikoen for højt og lavt blodglukoseniveau.1,2

Find svarene på de oftest stillede spørgsmål om Omnipod® 5

Omnipod® 5-systemet er det første slangeløse Hybrid Closed Loop-system, som bæres på kroppen, det er integreret med CGM-systemer, og det er godkendt i Europa til anvendelse af personer med type 1-diabetes fra 2 år. Omnipod 5-systemet arbejder sammen med Dexcom G6 eller FreeStyle 
Libre 2 Plus-sensorer for kontinuerlig, automatiseret og personligt tilpasset insulintilførsel ud fra brugerens individuelle behov. 

Automatiseret insulintilførsel (Automated Insulin Delivery, AID) henviser til et system, der automatisk kan justere insulintilførslen ud fra glukoseværdierne fra en integreret glukosesensor.  

HCL-system (Hybrid Closed Loop) er en type af AID-systemer. Disse systemer justerer automatisk basalinsulinet ud fra glukoseværdierne fra en integreret glukosesensor og brugeren tilfører selv bolusinsulin i forbindelse med måltider. 

I øjeblikket er alle tilgængelige AID-systemer på markedet HCL'er, hvilket vil sige, at det stadig er nødvendigt selv at tilføre bolusinsulin i forbindelse med måltider. Derfor kan du høre de termer i flæng. 

Mens vi på nuværende tidspunkt arbejder på at gøre produktet tilgængeligt i dit land, bestræber vi os fortsat på at holde dit sundhedspersonale orienteret, så de er helt klar, når produktet bliver tilgængeligt. 

Du kan registrere dig her, så du bliver holdt opdateret om de nyeste oplysninger og produkttilgængelighed i dit land. 

Muligheden for at få adgang til teknologi for personer med type 1-diabetes er af største vigtighed for os så vi vil fortsætte med at levere både Omnipod DASH® og Omnipod 5 af hensyn til behovene og præferencerne hos sundhedspersonale og personer med diabetes. 

Insulet fortsætter med at udvikle mulighederne for integration med flere forskellige sensorer. Nordic Infucare kan dog ikke udtale sig yderligere om mere specifikke detaljer på nuværende tidspunkt.

Omnipod 5-systemet bliver i første omgang ikke lanceret med smartphone-kompatibilitet. Det kommer til at fungere med en dertil beregnet kontrolenhed, som følger med Omnipod 5-startsættet.

For at kunne bruge Omnipod 5-systemet integreret med Dexcom G6, skal brugeren anvende Dexcom-appen på en kompatibel telefon/enhed. Dexcom G6-modtageren kan ikke bruges, når sensoren skal bruges sammen med Omnipod 5-systemet.

Under Omnipod 5-startprocessen vil brugeren blive bedt om at give passende samtykke.
Dataindsamlingsprocessen for Omnipod 5 overholder EU's industristandarder og privatlivslovgivning i hele Europa.

For mere information, læs privatlivspolitikken på omnipod.com

Omnipod 5, som er integreret med Dexcom G6-sensoren, er nu tilgængelig i Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Holland.
Omnipod 5, som er integreret med FreeStyle Libre 2 Plus-sensoren, er nu tilgængelig i Storbritannien og Holland.

Omnipod 5-systemet arbejder sammen med en kompatibel sensor og kan på den måde hele tiden tilpasse og automatisk tilføre insulin efter brugerens individuelle behov. Omnipod DASH-systemet er ikke integreret med en glukosesensor. Derfor kan det ikke tilføre insulin automatisk. I stedet tilføres insulin baseret på brugerens programmerede basalrater.

Omnipod 5, som er integreret med Dexcom G6, findes nu i Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Holland. Omnipod 5, som er integreret med FreeStyle Libre 2 Plus-sensoren, er nu tilgængelig i Storbritannien og Holland. Insulet vil fortsat informere om kommende lanceringer i Europa, og Nordic Infucare holder dig med glæde informeret. Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvis du vil have de nyeste informationer om produkttilgængelighed i dit land. 
*Der kræves en særskilt ordination på sensoren. Sensorerne Dexcom G6 og FreeStyle Libre 2 Plus sælges separat.

**Poden er vandtæt med IP28-klassifikation ned til 7,6 meter i op til 60 minutter. Omnipod 5 Kontrolenheden er ikke vandtæt. Dexcom G6-sensoren og -senderen er vandtætte og kan klare op til 24 timer 2,4 meter under vand uden at holde op med at fungere, forudsat at installationen er korrekt udført. FreeStyle Libre 2 Plus-sensoren er vandtæt ned til 1 meter. Lad den ikke være nedsænket i vand i mere end 30 minutter. 

# Brugerne skal stadig have bolusdoser til måltider

Fingerprik er nødvendigt for at tage beslutning om diabetesbehandling, hvis symptomer eller forventninger ikke stemmer overens med værdierne.

1. Studie med 240 personer med type 1-diabetes i alderen 6–70 år med 2 ugers standardbehandling af diabetes efterfulgt af 3 måneders anvendelse af Omnipod 5 i Automatiseret Tilstand. Gennemsnitlig tid i Målområdet for Glukose (ifølge sensoren) for standardbehandling sammenlignet med Omnipod 5 hos voksne/unge = 64,7 % mod 73,9 % og hos børn 52,5 % mod 68,0 %. Brown et al. Diabetes Care (2021). 

2. Studie med 80 personer med type 1-diabetes i alderen 2–5,9 år med 2 ugers standardbehandling af diabetes efterfulgt af 3 måneders anvendelse af Omnipod 5 i Automatiseret Tilstand. Gennemsnitlig tid i Målområdet for Glukose (ifølge sensoren) for standardbehandling sammenlignet med Omnipod 5 = 57,2 % mod 68,1 %. Sherr, et al. Diabetes Care (2022).

Vigtig sikkerhedsinformation

Omnipod 5 Automated Insulin Delivery System er beregnet til personer fra 2 år, som har diabetes mellitus type 1. Omnipod 5-systemet er beregnet til hjemmebrug til én patient, er receptpligtigt og/eller kræver overvågning af relevant behandler. Omnipod 5-systemet er beregnet til anvendelse med følgende 100 IE/mL-insuliner: NovoLog®/ Novorapid®, Humalog®/Liprolog®, Trurapi®/Insulin aspart Sanofi®, Kirsty® og Admelog®/Insulin lispro Sanofi®.

Se brugervejledningen til Omnipod 5 Automated Insulin Delivery System og www.omnipod.com/safety for fuldstændig sikkerhedsinformation, inklusive indikationer, kontraindikationer, advarsler, forsigtighedsregler og instruktioner.

Advarsel: Begynd IKKE at anvende Omnipod 5-systemet eller ændre indstillingerne uden passende undervisning og vejledning fra en behandler. Hvis systemet bliver indstillet forkert, kan der bliver tilført for meget eller for lidt insulin til kroppen, og det kan føre til hypoglykæmi eller hyperglykæmi.

©2024 Insulet Corporation (fremstiller) Omnipod, Omnipod-logotypen og SmartAdjustTM er varemærker eller registrerede varemærker tilhørende Insulet Corporation i USA og andre retsområder. Med eneret. Dexcom og Dexcom G6 er registrerede varemærker, som tilhører Dexcom, Inc. og anvendes med tilladelse. Sensorenheden, FreeStyle, Libre og relaterede varemærker tilhører Abbott Diabetes Care Inc. og anvendes med tilladelse i USA og andre retsområder. Alle øvrige varemærker tilhører de respektive ejere. Anvendelse af tredjepartsvaremærker indebærer ikke godkendelse, forretningsforhold eller anden forbindelse. Insulet Netherlands B.V., Stadsplateau 7, 3521 AZ Utrecht, Holland