Kapitel 6 - Dexcom Follow App

Dexcom Follow App-1

 

Med Dexcom Follow App kan du lade andre følge din glukoseværdi og give dig ekstra støtte og tryghed.

Tips fra Peter

Når du inviterer følgere, er det klogt at tage en åben og ærlig diskussion om, i hvilke situationer du har brug for støtte fra dine følgere. Hvem skal have den første advisering om f.eks. en forestående lav værdi?

I Dexcom G7-systemet indgår Dexcom Follow App. Det betyder, at du kan invitere nogen, du kender og har tillid til, til at give dig støtte i din hverdag med diabetes. Følgeren ser dine glukoseværdier og kan også tilpasse alarmerne i sin app, og det betyder, at du kan få ekstra støtte, f.eks. i akutte situationer. Følgerappen er også et godt værktøj, når man gradvist vil give et ungt menneske mere ansvar for sin diabetes.

Du bestemmer selv, om du vil have, at nogen ”følger dig”, og du kan også når som helst koble følgeren af. Du kan have op til 10 følgere, og det er nemt at udskifte og invitere nye følgere.

OBS! Der skal være internetforbindelse hos både G7-brugeren og følgeren, for at I kan dele værdier.

Adviseringer i følgerappen

Husk, at du som følger også kan være fleksibel! Juster ud fra, hvordan behovet ser ud for den, du følger. Dexcom Follow App giver fleksibilitet til at imødekomme behovet hos brugeren. Du kan som følger aktivere og justere følgende meddelelser i følgerappen:

Follow app indstillinger

 

 

 

• ”Akut lav notifikation”
• ”Lav-notifikation”
• ”Høj-notifikation”
• ”Notifikation om ingen data”

Follow Akutt lav
Meddelelse ved akut lav værdi

Meddelelsen svarer til 3,1-alarmen i G6-appen, altså en alarm for at forhindre meget lave glukoseværdier, hvor brugeren risikerer at få alvorlig hypoglykæmi. I følgerappen kan du indstille alarmen på et endnu lavere niveau end 3,1 mmol/l, når du skal være en sidste livline, hvis G7-brugeren ikke har gjort noget.

Valgbare glukoseniveauer: 2,2–3,1 mmol/l, fabriksindstillingen er 3,1 mmol/l.

Follow lav
Meddelelse ved lav værdi

Vælg det niveau, hvor du får meddelelsen. Af og til er det en god idé også at indstille en tidsperiode, hvor glukoseværdien skal have været under dette niveau, inden du som følger får meddelelsen, f.eks. at du får en
meddelelse, når glukoseværdien har været lavere end 4 mmol/l i mere end 30 minutter.

OBS! Tænk på, at der ifølge fabriksindstillingerne er 30 minutters tidsforsinkelse.

Valgbare glukoseniveauer: 3,3–5,6 mmol/l, fabriksindstilling 3,9 mmol/l.

Valgbar tidsforsinkelse: 0–2 timer, fabriksindstilling 30 min.

Gentagelse efter: 0–2 timer, fabriksindstilling hver anden time

 

Follow höj
Meddelelse ved høj værdi

Det varierer meget fra person til person og efter behov, hvilket niveau man vælger for den høje meddelelse. Hvis du er forælder til et mindre barn, hvor det er dig, der har ansvaret for blodglukoseniveauet, vil du formodentlig at få en meddelelse allerede på et lavere niveau, evt. 7–9 mmol/l. Hvis du i stedet er forælder til en teenager, fungerer du måske mere som ”backup” og indstiller niveauet 2–4 mmol/l højere, end din teenager har indstillet, alternativt samme niveau med f.eks. 1 times forsinkelse. Hvis du skal støtte en, som bor alene, for at forhindre ketoacidose, vælger du måske et niveau på 14 mmol/l i mere end 2–4 timer. Tilpas disse valg efter, hvordan I vil samarbejde lige nu. Juster derefter ved behov.

Valgbare glukoseniveauer: 6,7–22,2 mmol/l, fabriksindstilling 11,1 mmol/l.

Valgbar tidsperiode: 0–6 timer, fabriksindstilling 1 time.

Gentagelse efter: 0–6 timer, fabriksindstilling hver anden time.

Follow inga data-1
Meddelelse ved ingen værdi

For at du som følger kan føle dig tryg, skal du vide, om du får glukosedata eller ej, uden at du hele tiden skal kigge på din mobil. Der kan være midlertidige afbrydelser, f.eks. hvis I ikke begge har internetforbindelse, eller hvis G7-brugeren f.eks. har fået meddelelsen ”Sensorfejl – vent”. Derfor er det godt at kunne aktivere ”Notifikation om ingen data”. Du vælger selv, hvor længe afbrydelsen skal vare, inden du får en meddelelse.

Valgbar tidsperiode: 30 minutter–6 timer, fabriksindstilling 1 time.

Tilbage til Indholdsfortegnelse