Akut lav
I Dexcom G7 er der en unik forudindstillet sikkerhedsalarm, som aktiveres, når sensorværdien er 3,1 mmol/l eller lavere. Når du ligger lavt, kan det føre til, at du læser tal på skærmen forkert eller bare tænker forkert. Kontrollér altid blodglukoseværdien, lav fingerprik, hvis symptomerne ikke passer med sensorværdien. Ved ”Akut lav ”-alarm anbefales det derfor først at tage hurtigtvirkende kulhydrater.
Kontrollér blodglukoseværdien lige efter, at du har handlet på den lave glukoseværdi. Når du har bekræftet 3,1-alarmen, gentages den for din sikkerheds skyld efter 30 minutter, hvis du stadig har en glukoseværdi på 3,1 mmol/l eller derunder.
Snart akut lav
”Snart akut lav” er en ny unik advisering i Dexcom G7 for at forbedre din mulighed for at glukoseniveauet beregnes til at være 3,1 mmol/l inden for 20 minutter, hvis det fortsætter med at falde med samme hastighed som nu.
Falder det hurtigt, kan adviseringen blive aktiveret allerede ved værdier på omkring 5–6 mmol/l, men falder det langsomt, kan adviseringen også blive aktiveret ved værdier på under 4 mmol/l. Akut handling anbefales, når adviseringen ”Snart akut lav”aktiveres.
Lav glukose
Adviseringen ”Lav glukose” bør indstilles på et niveau, så du kan nå at forhindre hypoglykæmi, sædvanligvis 4,5–5 mmol/l. Så kan du nå at tage stilling til, om du skal spise ekstra kulhydrater og/eller eventuelt stoppe din pumpe.
Alt efter dine individuelle behov kan adviseringsniveauet for ”Lav glukose” sættes endnu højere. Vælg det niveau, hvor du gerne vil adviseres. En midlertidig ændring kan let udføres, f.eks. ved fysisk aktivitet, alkoholindtag eller før sengetid, ved at trykke på ikonet med de tre prikker i grafen.
Tanken er, at du skal bestemme dig for, hvad du skal gøre, inden niveauet bliver så lavt, at du bliver påvirket. Så kan du føle dig tryg!
Falder hurtigt
Brug en advisering om hurtigt faldende glukoseværdi for tidligt at opdage, om glukoseværdien er hurtigt på vej nedad. Det hjælper dig med at gøre noget i tide og forebygge lav glukoseværdi, især i forbindelse med fysisk aktivitet. Du kan vælge imellem at få en advisering ved en eller to pile ned, dvs. ved ”Falder hurtigt”.
- En pil ned, dvs. 0,1-0,2 mmol/l pr. minut
- To pile ned, dvs. 0,2 mmol/l eller mere pr. minut
Ud over det kan du tilføje et ekstra glukoseniveau. Hvis du gør det, får du kun en advisering, når din glukoseværdi er på eller under det indstillede niveau og falder hurtigt.
Hvis du vælger at vente med at indstille adviseringer for ændringshastigheden, får du alligevel vist og kan anvende tendensinformationen på skærmen.
Snooze for lavt
For at undgå en fortsat lav glukoseværdi kan du vælge at få en ny advisering ved hjælp af snoozefunktionen.
Overvej nøje, om du vil snooze, da du har flere andre muligheder for at få adviseringer, som kan hjælpe dig ved lave værdier. For mange adviseringer kan opleves som forstyrrende snarere end en hjælp.